UNG-bladet

Læs mere på: 
www.ung-bladet.dk


UNG stopper bladudgivelsen

UNG udkom som blad indtil foråret 2010 fire gange om året i et oplag på 172.000 og blev sendt gratis ud til elever i 8., 9. og 10. klasse samt til efterskoler, specialskoler og hovedbibliotekernes læsesale.

UNG blev udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning og blev finansieret i samarbejde med følgende interessentkreds, der også udgør redaktionen:

Se artikler i bladene fra 2006 og fremefter på www.ung-bladet.dk.  

Baggrund og historie

Indtil 1988 udsendte det daværende Alkohol- og Narkotikaråd det meget populære blad "STOF" til alle landets 9. klasser to gange om året. Rådet ville gerne ud til flere klassetrin fire gange årligt, men fandt udgifterne for store. Man henvendte sig derfor til andre lignende organisationer og spurgte, om de ville være med til at dele udgifterne ved et fælles blad uden individuel profilering. Organisationer lægger normalt stor vægt på profilering gennem egne udgivelser eller annoncer med synlig afsender. Derfor var det udtryk for et stærkt, udækket behov for en velfungerende kanal til unge, at mange af de spurgte organisationer var positive over for ideen.

Komiteen for Sundhedsoplysning påtog sig opgaven med at udgive UNG, da vi havde den praktiske mulighed for at organisere redaktion, produktion m.v. Samtidig var Komiteen så tillidvækkende, at skolerne accepterede de enkelte numre af bladet uden at skulle føle sig forpligtede til at kontrollere indholdet.

Med støtte fra Sygekassernes Helsefond kom bladet i gang og blev selvkørende efter det første år.

 

 

Komiteen for Sundhedsoplysning
Classensgade 71, 5. sal - DK-2100 København Ø
Telefon: 35 26 54 00 - Telefax: 35 43 02 13
kfs@sundkom.dk - Internet: www.sundhedsoplysning.dk

Seneste opdatering: 01-02-2004
© Komiteen for Sundhedsoplysning
Webmaster